SHT_transport_kb_transport_banner

2 Kranfører-chauffører søges til snarlig tiltrædelse

Vi søger en chauffør til vores forvogn- og hænger med 60 TM kran – gerne bosiddende på Syd- og Vestsjælland.
Og en chauffør til vores kærretræk med 28 TM kran/grab – bosiddende et sted på Sjælland.

Da vi er en virksomhed i rivende udvikling, søger vi rutinerede og mødestabile chauffører til faste stillinger.

Opgaverne er overvejende kørsel og transport af bl.a. jord, grus og stenmaterialer, byggematerialer, maskiner, både, containere, almindelige kran- og hejseopgaver m.v., samt blandet distribution med pallegaffel.

Vores kunder er både erhverv og private.

Som chauffør hos SHT Transport A/S, bliver du en del af vores professionelle og erfarne team af medarbejdere. Desuden har du som chauffør, en betydningsfuld rolle som ambassadør overfor kunderne.

Vi tilbyder:

  • Et spændende, alsidigt og selvstændigt job
  • Godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone
  • Løn og pension efter 3F overenskomst
  • Personligt tillæg efter aftale og kvalifikationer

Vi har følgende forventninger:

  • Kørekort CE
  • Gyldigt førekort
  • Kran D eller E certifikat
  • Gyldigt EU-uddannelse bevis
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Skal kunne beherske det danske sprog

Vi foretrækker ansøgere med erfaring fra en lignende stilling samt ansøgere med erfaring i kørsel med kran. Har du mindre erfaring i kørsel med kran og har mod på at lære nyt, hører vi også gerne fra dig.

Derudover vil det være en fordel med:

  • Truckcertifikat
  • Erfaring med kærre/påhængsvogn
  • Erfaring med pallegaffel og grab
  • Ønsker "vejen" som arbejdsplads

 

Tiltrædelse - hurtigst muligt (dog venter vi gerne på rette medarbejdere).

Hvordan søger du jobbet:

Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til jobbet, bedes du kontakte SHT Transport A/S
Dennis Feldborg Mortensen på telefon 20 49 97 08 eller via e-mail: dennis@shtransport.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

SHT Transport A/S blev stiftet i juli måned 1999 og beskæftiger nu 28 ansatte inkl. medarbejdere og chauffører i KB Transport A/S