KB Transport A/S er nu en del af SHT Transport A/S
KB Transport A/S, i Sandved nær Næstved, en vognmandsforretning med blandt andet kørsel af grus & sten, krankørsel og bådtransport, er blevet købt af SHT Transport A/S i Ringsted. Selskabet fortsætter uændret med samme navn, sted og daglige drift.
Første oktober 2022 trykkede Kim Bøgh og Dennis Feldborg Mortensen hinandens hænder som indledning til det fremtidige samarbejde som kompagnoner. Kim vil fremadrettet bære titlen vognmand, mens Dennis Feldborg Mortensen bærer titlen direktør og ejer.
Det har et stykke tid, og efter 35 år som indehaver, været et ønske for Kim Bøgh at se virksomheden udvikle sig og samtidig trappe ned på de lange arbejdsuger.
Derfor var han ikke sen til at slå til, da muligheden bød sig.
Forretningen fortsætter som hidtil
SHT Transport A/S har købt alle aktiver i KB Transport A/S. Virksomheden videreføres som hidtil med Kim i den daglige drift, ligesom biler og chauffører stadig er de samme. Derfor vil kunderne stadig opnå samme høje service, der er kendetegnet ved KB Transport A/S.
Stærkt og kvalificeret samarbejde
Dennis og Kim er enige om, at der er stort potentiale i det fremtidige samarbejde, da deres forskellige kompetencer supplerer hinanden godt.
Kim Bøgh vil stadig stå for kundekontakt, den daglige drift, planlægning samt besigtigelse af opgaverne.
Dennis tilfører nye kræfter, og byder ind med en stærk og sund forretning, der kan drive begge virksomheder videre ud mod nye mål.
SHT Transport A/S blev stiftet i juli måned 1999 og beskæftiger nu 28 ansatte inkl. medarbejdere og chauffører i KB Transport A/S.
Du er altid velkommen til at kontakte os på Tlf.: 57 67 68 33 for spørgsmål og opgaver.